Love for ORIENTERINGSKLUBBEN WEST.
§ 1. Klubbens navn er ORIENTERINGSKLUBBEN WEST, som forkortes OK West.
§ 2. Klubbens hjemkommune er Blåvandshuk/Varde kommune.
§ 3. Klubbens formål er:
at dyrke orientering og udbrede kendskabet til orienteringsidrætten
§ 4. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF)
under Dansk Idrætsforbund (DIF).
§ 5. Stk. 1
Som medlem kan optages enhver, som er interesseret i orienteringsidrætten.
Bestyrelsen kan foreslå generalforsamlingen udnævnelse af æresmedlemmer.
Stk. 2
Klubbens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Kontingentet opkræves forud og skal være betalt senest den 1. marts.
Kontingentrestance vil medføre tab af medlemskab af klubben.
§ 6. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, og hvor ikke andet er nævnt er almindelig stemmeflerhed afgørende.

Mødeberettiget og stemmeberettiget er alle klubbens medlemmer, som har været medlem af klubben i det sidste halve år før generalforsamlingen, og ikke er i kontingentrestance. Endvidere er alle medlemmer over 18 år valgbare.

Stemmeret kan ikke udøves ved fuldmagt.

Den ordinære generalforsamling afholdes i januar måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til alle klubbens medlemmer ved formandens foranstaltning.

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsen i hænde 8 dage før generalforsamlingen.

Æresmedlemmer har lov til at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret.

Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende:

1. Valg af dirigent og mødesekretær (må ikke sidde i best.)

2. Formanden aflægger beretning til godkendelse.

3. Regnskabet forelægges til godkendelse.

4. Næste års budget fremlægges til godkendelse.

5. Fastsættelse af årskontingentet (1.1.-31.12.).

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af bestyrelsen se § 8.

8. Valg af revisor.

9. Eventuelt.

Generalforsamlingens forhandlinger og beslutninger indføres i forhandlingsprotokollen og underskrives af dirigenten.

Valg af dirigent og mødesekretær kan ske ved håndsoprækning.

Øvrige personvalg og forsalg til personvalg og endvidere andre afstemninger foregår skriftligt, hvis blot en af de stemmeberettigede fremmødte medlemmer ønsker det.

§ 7. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det tjenligt, eller mindst 1/10 af de
stemmeberettigede medlemmer indsender begæring herom til bestyrelsen og samtidig opgiver forhandlingsemne. I sidstnævnte tilfælde har bestyrelsen pligt til at afholde den ekstraordinære generalforsamling senest 1 måned efter begæring er fremsat. Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling foregår som til en ordinær, dog skal forhandlingsemnet (dagsorden) opgives.
§ 8. Stk. 1
Bestyrelsen består af 3 faste medlemmer. Disse vælges på den årlige generalforsamling for 2 år af gangen.
x = lige år.

Formand 
Økonomimester 
Hjemmesideredaktør 
O = ulige år.

x
O
x
Bestyrelsen indkalder funktionsledere efter behov til deltagelse i bestyrelsesmøder.
Alle medlemmer er velkomne til at deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.
Hvis et medlem af bestyrelsen forlader sin post i en valgperiode supplerer bestyrelsen sig selv.

Bestyrelsen fastsætter selv forretningsordenen (herunder mødehyppighed), og mindst halvdelen af bestyrelsen heriblandt formanden skal være til stede før den er beslutningsdygtig. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 2
Klubben har to revisorer, (se § 9).
Revisorerne vælges for en toårig periode, den ene på lige år og den anden på ulige år. Revisionen reviderer regnskabet efter god revisionsmæssig skik, herunder påses, at aktiverne er til stede, at aktiver og passiver er korrekt vurderet, samt at alle passiver fremgår af regnskabet.
§ 9. Den samlede bestyrelse tegner klubben og er klubbens daglige ledelse og har til opgave at repræsentere klubben i alle forhold.
Klubben fører følgende fortegnelser (bestyrelsens ansvar):

medlemsprotokol
regnskab
forhandlingsprotokol
evt. scrapbog.

I forhandlingsprotokollen føres bestyrelsens og generalforsamlingens beslutninger.

Regnskabet afsluttes pr. 30. november og skal inden den ordinære generalforsamling være gennemgået og godkendt af revisorerne.

§ 10. Klubben kan opløses, når det besluttes af to ekstraordinære generalforsamlinger med mindst to højst fire
ugers mellemrum, og på begge generalforsamlinger skal mindst 3/4 af de afgivne stemmer være for opløsningen.

Såfremt opløsningen vedtages, skal der på den anden generalforsamling vælges tre likvidatorer til at afvikle klubbens virksomhed.

Materiel overleveres til relevant specialforbund ligesom evt. nettoprovenu tilfalder DOF, såfremt DOF på dette tidspunkt skulle være "opløst" tilfalder provenu i stedet DIF.

§ 11. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem indtil næste generalforsamling, hvor eksklusionen skal bekræftes ved
en skriftlig afstemning med 3/4 flertal af de stemmeberettigede fremmødte medlemmer.
§ 12. Til ændring af de bestående love kræves der 2/3 flertal af de fremmødte stemmer på en generalforsamling.
Opnås der ikke 2/3 flertal, men dog stemmeflerhed, kan ændringerne vedtages på en ekstraordinær generalforsamling indkaldt indenfor én måned og da blot ved stemmeflertal.

Godkendt på generalforsamlingen den 7. januar 2005.