okwest

Bestyrelsens beretning 2014 PDF Udskriv Email

Orienteringsklubben OK West

Bestyrelsens beretning for 2014.

Ved generalforsamlingen onsdag den 29. januar 2014 kom bestyrelsen til at bestå af:

Formand: Mogens Nielsen

Kasserer: Anna Trab

Medlem: Monika Kobberholm

Medlem: Peter Gammelvind

Bestyrelsens har i 2014 hovedsageligt koncentreret sig om klubbens daglige drift.

Arrangementer:

Søndag den 23. februar afviklede vi 2. lange dag i vest med 61 deltagere. Sven W, Thorkild og Per B. stod for arrangementet.

Fredag den 28. marts arrangerede Mia en aktivitetsdag - A-dag, på Varde Handelsskole, for 450 elever. Vi lavede et O-løb på 2,1 km, som hold af 3-10 elever, havde 30 min. til at gennemfører. Alle hold blev udstyret med en elektronisk brik, så de imellem hinanden kunne måle sig på tiden. En super dag med “spot på orienteringsløb og ungdom”. Juki og Mogens hjalp til med at afvikle dagen.

Lørdag den 5. maj var der det landsdækkende event ”Find vej Dagen”. Med Lene som koordinator deltog vi med et arrangement i Vrøgum Øst med start fra Ballonparken. Der var en pæn deltagelse, uden at jeg helt kender antallet. Der kunne have været en del flere, men på grund af en misforståelse dukkede ca. 30 deltagere fra ”Camp West”, campingpladsen mellem Oksbøl og Vrøgum, først op om søndagen.

Torsdag den 8. maj afholdtes der et stort sportsarrangement i Oksbøllejren med deltagelse af 6700 soldater I forbindelse med Hærens 400 års jubilæum i 2014. OK West var i den forbindelse blevet bedt om at arrangere en stafet i Ål Øst for 65 hold a` 8 mand. Det blev dog kun til 35 hold, der fik fornøjelsen af de gode lette og mellemsvære baner Per Bovien, West og Lars Nissen, OKE havde lavet. Det viste sig at lette og mellemsvære baner gav rigelig med udfordring for de deltagende enheder.

Sven Sørensen, Ole Feddersen, Elinor og Peter, Palle, Erling og Mogens stod for selve afviklingen af stævnet.

Tirsdag den 23. september afviklede vi Naturløbet i Arnbjergparken. 320 unge mennesker var tilmeldt fra skolerne i Varde kommune, og det var dejligt at se den store iver de udviste i konkurrencerne. Det så ud til at alle syntes det var spændende, udfordrende og fedt at løbe orienteringsløb. Juki havde som stævneleder styr på tingene og Christian Gram havde lavet nogle fine baner. 20 valgfri poster – Find så mange poster som muligt på 30 minutter, og supersprintbanen på 480 m med 7 poster, hvor den hurtigste tid blev 1.37 min. Ud over Juki og Christian var der 10 OK West medlemmer der stillede op fra kl. 0700 - 1530. for at afvikle arrangementet. Tak til alle.

Sporten:

Vi er stadig placeret i 3 division, hvor vi løber sammen med Ribe OK under navnet West/Ribe. I matcherne i 2014 deltog der 18 og 16 fra OK West. Det er en lille fremgang fra 2013.

12 medlemmer fra klubben deltog i påskeløbene, som blev afviklet på syd Fyn. 10 boede i "påskehytten" som var én ferielejlighed i kælderen til forvalterboligen på Erholm Slot, tæt ved Aarup.

Åbne løb (konkurrenceløb) er ikke det store hit. OK West og OK Esbjerg stiller med fælleshold i stafet under navnet Esbjerg/West. Til DM stafet stillede vi med 2 herre hold, H60 og H65. Til DM lang var der tilmeldt 4 til konkurrencen og 3 til åbne baner. DM sprint og ultralang var der 2 tilmeldte. DM mellem var der 1 tilmeldt.

Klubmesterskaberne er afviklet efter planen med rimeligt fremmøde til ultralang og Lang. Knap så mange til nat, men der var dog 12 startende.

Træningsløbene er alle blevet afviklet med fint fremmøde med Sven som træningsmester. Det er ikke altid lige let at få banelægger posten besat, men heldigvis er der altid velvillighed, når Sven en gang imellem er nødt til at trykke folk lidt på maven. Træningsløbene er vores hovedaktivitet og hele nerven i klubben. Jeg kan derfor kun opfordre til at melde sig som banelægger. Føler man ikke man er erfaren nok til at gøre det selv, ved jeg Sven vil forsøge at finde en hjælper.

Ungdom:

Der er pt. 11 medlemmer i klubben der er under 20 år. Heraf ser vi mest til Line og Mads, som deltager i træningsløbene og nogle konkurrenceløb. Mads har også været med på ét af syd kredsens ungdomskurser i november måned. Der har ikke været afholdt ungdomstræning i 2014, og samarbejdet med OKE på dette område, har været sat på stand by. Dels har vi ingen ungdomstræner og dels har der ikke været så stor fremmøde af denne gruppe. Bestyrelsen er klar over, at det er et meget vigtige område, men har ikke haft resurserne til at holde dette i gang. Er der derfor nogle der vil afse tid til dette område, hører vi meget gerne.

Driften:

Der er modtaget tilskud fra Varde kommune for vores ungdoms aktivering. Aldersgrænsen er 25 år, så derfor er der 15 der tæller her. Vi betaler stadig husleje. Enkelte nyanskaffelser til klubben er foretaget for at vores træningsudstyr og korttegningsudstyr er opdateret og komplet.

Årets økonomiske resultat giver et underskud på ca. 10.000 kr.

Vi har stadig en solid egenkapital der sikrer grundlag for klubbens aktiviteter

Aktiviteter:

Klubben har deltaget i Skovens dag i Varde sdr. Øst

I juli måned afviklede vi 5 aftner sammen med ”Camp West”, hvor vi gav en instruktion i o-løb og efterfølgende kunne deltagerne prøve at løbe en lille bane.

Korttegning:

Jens har revideret Nebel Bjerge, som nu hedder Nørre Nebel Skov, og Ål Vest. Erling har revideret Varde Sdr. Vest, som nu hedder Sønderheden. Palle er i gang med et område mellem Vejers N og Kærgård, som kommer til at hede Tranedal.

2015:

Stævner:

18. januar afholder vi 1. dag af 2 lange dage i Vest. Sven er stævneleder.

22. marts prøver vi at lave et følgeløb til DM nat, som OKE afholder lørdag den 21. marts. Erling er banelægger og løbsområdet er Sønderheden.

23. august arrangerer vi divisionsmats i Oksby Plantage med Peter Gammelvind som stævneleder og Palle Cavan som banelægger.

Sporten:

Der afvikles igen 2 divisions matcher som klubbens medlemmer opfordres til at deltage i.

Eskil bor i Århus og er stadig medlem for OK West som han stiller op for til stævner. Eskil er en tur i Australien, og klubben har givet tilsagn til ham om at vi støtter ham økonomisk til nogle WC løb dernede og til hans indsats det næste år, for at se hvor langt talentet rækker til sporten på eliteniveau.

Aktiviteter:

DOF har igen i 2015 arrangeret en landsdækkende Find vej dag. Afvikles 25. april. Vi deltager i dagen – Lene er koordinator på dette. Det bliver på vores poster i Vrøgum Øst.

Vi er blevet inviteret til at deltage i Naturløbet igen i 2015. Det undersøges om der kan findes stævneledere til dette arrangement.

Vi er inviteret til skovens dag i Gellerup Plantage sammen med OKE. Det er Hede Danmark der har inviteret.

Lørdag den 7. marts deltager Peter og Mogens i DOF’s repræsentantskabsmøde i Middelfart. Det store emne her er vision 2020, som, hvis det bliver vedtaget giver en mindre hovedbestyrelse på 7 mand.

Korttegning:

Erling er gået i gang med at revidere Varde Sdr. Øst.

På bestyrelsen vegne:

Mogens Nielsen

 

west billeder

99.jpg

Kommende aktiviteter

Onsdag 03 April kl.17:30
Træningsløb? Banelægger mangler
________________________
Onsdag 17 April kl.17:30
Træningsløb Nyminde
________________________
Onsdag 24 April kl.17:30
Træningsløb Grindsted
________________________

West kalender

Marts 2024
M T O T F L S
26 27 28 29 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
April 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5

Medlemmerne

No images
Copyright © 2024 okwest. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.