okwest

Bestyrelsens beretning 2019 PDF Udskriv Email
  

Orienteringsklubben West

Bestyrelsens beretning for 2019.

Bestyrelsen bestod i 2019 af:

Formand: Mogens Nielsen

Kasserer: Eric Lauridsen

Sekretær: Hanne Vase Bendtsen

Medlem: Sven Wodschow

Medlem: Peter Gammelvind

2019 blev et forholdsvis stille år i OK West, efter vi i 2018 var med til at afvikle påskeløbene på Fanø.

På generalforsamlingen februar valgte Anna at sige stop efter 35 år i bestyrelsen, både som formand og de sidste mange år som kasserer. Der skal endnu en gang lyde en stor tak til Anna for det store arbejde hun har ydet. Heldigvis var Eric klar til at overtage posten, så denne vigtige post som kasser er besat.

I foråret havde vi en klubtur til området omkring Holstebro i weekenden den 18.-19. maj. Lørdag løb vi i Torsted Plantage og om søndagen i Præstbjerg. Anders gammelvind havde lavet banerne de 2 dage, og det var rigtig gode baner. Vi overnattede på Vildbjerg Sports og Kulturcenter, og lørdag aften spiste vi en 3 retters menu på hotel Vildbjerg. Der var tilmeldt 18 til denne klubtur og klubben betalte hele turen.

Muligheden for at udskrive baner til træningsløbene fungerer tilsyneladende. Den indkøbte blækprinter, der kan skrive både A4 og A3, fungerer fint. Det er også muligt at tage generatoren, og koble til campingvognens ledningsnet, og derfor også mulighed for at printe kort, når der er start fra campingvognen. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke må afskære nogen fra at prøve at være banelægger. I kan få al den hjælp, der er nødvendig.

Vi forsøger stadig at være så ”grønne” som mulig. Seniorklubben medbringer selv service når der spises frokost, og som I kan se i invitationen til generalforsamlings lørdag, skal i også selv medbringe servise her.

Arrangementer:

Vi har i år kun afviklet et enkelt arrangement – 2. laaange dag i vest i Bordrup-Oksby med 86 tilmeldte.

Vi måtte melde afbud til Skovens Dag, da vi ikke havde ressourcer til at gennemføre det.

I skolernes sommerferie deltog vi i ”Vaks” aktiviteterne, som er Varde kommunes tilbud til skolebørn i sommerferien. Løbene var i forbindelse med vores træningsløb, og der kom en del deltagere, selv om det ikke var mange.

Vi har sammen med OKE ansøgt om påskeløbene 2024 i området Blåbjeg-Nyminde. Vi får svar her i starten af 2020.

Sporten:

Der er ikke stor deltagelse i åbne løb. Eskil valgte fra 2019 sæsonen at løbe for OK Pan, og det reducerede kraftigt i deltagelsen i åbne løb. Der har i 2019 været 46 tilmeldinger med 64 starter. Størstedelen påskeløb og divisionsmatcher.

I 2020 skal vi løbe i 2. division i divisionsturneringen, hvor vi løber sammen med Ribe OK under navnet West/Ribe. Det er ikke fordi vi er rykket op, men fordi turneringen er ændret i sydkredsen, med kun 2 divisioner.

Klubmesterskaberne er afviklet efter planen. Der er dog også her vigende antal deltagere.

Træningsløbene er alle blevet afviklet, men nogle har, som sidste år, været på vippen til at blive aflyst. Det kniber med at få banelæggerposten besat, så der har været tyet til alternative løsninger med baner på f.eks. Kun 16 poster. Træningsløbene er vores hovedaktivitet, og hele nerven i klubben. Jeg kan derfor kun opfordre til at melde sig som banelægger. Traditionen med, at vi afvikler et træningsløb i Lunden i samarbejde med Bo-og genoptræningscentret Lunden, skete også i 2019. Efter løbet inviterer institutionen til fælles grillfest. Der er stor tilfredshed med dette arrangement fra begge sider.

Ungdom:

Der er pt. 3 medlemmer i klubben, der er under 20 år. Ungdomsarbejdet ligger totalt stille.

Seniorklubben:

Seniorklubben afholder stadig møde ca. en gang om måneden. Alle, der har tid og lyst, er velkommen.

Korttegning:

I 2019 er Lunden blevet færdig og Blåbjerg Vest revideret til DM stafet.

Driften:

Vi er i skrivende stund 52 aktive og 4 passive i klubben. Det er en tilbagegang på 3 aktive i forhold til 2018.

Der er modtaget tilskud fra Varde kommune for vores ungdoms aktivering på 1.300,00 kr. Aldersgrænsen er 25 år. Vi betaler husleje på kr. 1.920,00

Årets økonomiske resultat giver et underskud på ca. 25.000,00 kr.

På bestyrelsen vegne:

Mogens Nielsen

 

west billeder

DSC_0017.jpg

Kommende aktiviteter

Onsdag 02 December kl.18:00
Natcup SEPE
________________________
Lørdag 05 December kl.17:30
Vrøgum Øst Julehyggeløb
________________________
Lørdag 12 December kl.13:00
Østskoven
________________________
Onsdag 16 December kl.18:00
Natcup Bramming
________________________
Lørdag 19 December kl.13:00
Ål øst
________________________

West kalender

December 2020
M T O T F L S
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3
Januar 2021
M T O T F L S
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

Medlemmerne

No images
Copyright © 2020 okwest. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.