|
For et år siden beskrev jeg her på siden et løb i Grindsted Plantage. Da jeg bor i Grindsted og ofte løber med hunden i netop denne plantage, troede jeg, at jeg kendte den. Men det gjorde jeg ikke. Jeg beskrev min forvirrede zigzagkurs gennem det pludselig fuldstændig ukendte terræn. Det var så uoverskueligt, at end ikke Palle Cavan kunne hitte ud af, hvor jeg havde været (men hvordan skulle han også det, når jeg ikke selv havde nogen anelse om det?)
Belært af erfaringen kastede jeg mig i går ud i endnu et løb i Grindsted Plantage. Denne gang var jeg mig meget bevidst om, at intet skulle tages for givet, og det hjalp faktisk. Efter et år fik jeg æresoprejsning, idet jeg gennemførte løbet på 1 time, 53 minutter og 46 sekunder. Det lyder af meget, men jeg fik at vide, at jeg kun havde brugt 3 minutter mere end Palle Cavan, og så – og det var endnu bedre – var jeg hurtigere end Klaus Lønborg. Han og jeg er begyndt at konkurrere lidt. Klaus er ti år ældre end mig, så det er lidt flabet, at han jævnligt tillader sig at få en bedre tid end mig; til tider endda meget bedre. Men denne gang var min tid (lidt) bedre, og det til trods for at jeg brugte 18 minutter og 19 sekunder på at finde post 16.
Grindsted Plantage tilbyder et specielt terræn. Som en løber fra Jelling-klubben Gorm sagde, regnede han med, at han skulle have løbet et let løb uden nævneværdige højder. Det er korrekt, at der nærmest ingen højdekurver er på kortet, men det lette løb skal man ikke regne med, og som løberen sagde, havde turen næsten udelukkende budt på høje knæløft. Så snart man bevæger sig uden for stierne, løber man i højt græs, der ofte vokser på tuer. Det sænker farten betragteligt.
Nå, men det gik fint med at finde de første fire poster, selvom jeg vadede mere end løb. På vej til post 5 stødte jeg på Klaus, der ærgrede sig over, at jeg allerede havde indhentet ham. Ærgrelsen var vist mest på skrømt, for han havde været ved posten og kunne fortælle, at jeg skulle igennem et stykke meget tæt bevoksning. Det havde han ret i! Fra post 4 til 5 brugte jeg 11 minutter og 26 sekunder. Men derefter gik det rimeligt, indtil jeg skulle finde post 16.
Her stødte jeg på førnævnte Gorm-løber. Fra post 15 havde jeg kravlet igennem et område med væltede træer og var ret sikker på, at post 16 skulle være i et indhak i dette kaos. Det var den bare ikke. Jeg fik beklageligvis overbevist Gorm-løberen om, at den burde være der, så han og jeg rodede rundt, indtil vi vendte tilbage til post 15 og endnu engang søgte mod post 16. Vi endte det samme sted, men posten dukkede ikke op af den grund, hvilket fik os til at konkludere, at den måtte være placeret et forkert sted. Derfor opgav vi og løb videre mod post 17. Undervejs dertil kom vi ud på cykelstien mellem Grindsted og Sdr. Omme. Jeg bemærkede, at der var bemærkelsesværdig langt hen til den næste tværvej, og konstaterede, at vi ikke havde søgt sydligt nok efter post 16. Derfor løb jeg ind i området igen, og fandt den forsvundne post. Som sagt tog det 18 minutter og 19 sekunder at finde den. Jeg beklager, at jeg fik overbevist Gorm-løberen om den forkerte postplacering.
Da jeg nåede post 19, kom en anden løber også dertil. Der er ingen grund til at nævne navnet, men mig bekendt bor vedkommende, som jeg, i nærheden af plantagen. Derfor kunne jeg genkende min egen frustration fra sidste år, da hun arrigt konstaterede, at hun havde fundet en post, der lå 300 meter vest for den, hun ledte efter. Jeg er dog ikke noget bedre menneske, end at jeg glædede mig over, at jeg nu blot skulle i mål. Det var nu også på høje tid, for det var en meget varm sommeraften at gennemføre så mange knæløft i.
Egil Hvid-Olsen.
|
-Ligaen
