okwest

Bestyrelsesmøde 31/2/11 PDF Udskriv Email
  
Lørdag, 19 Februar 2011 11:21

 

Referat fra bestyrelsesmøde mandag, den 31. januar 2011  kl. 19.30 ved Palle Cavan, Varde.

Til stede: Søren Skov Pedersen, Sven Wodschow, Monika Kobberholm, Sven Sørensen, Mogens Nielsen, Palle Cavan og Anna Trab.

 

Dagsorden:

1. Konstituering af den nye bestyrelse - herunder plan for at finde det sidste medlem

2. Henvendelser m.m. til klubben og bestyrelsen

3. Klubbens holdning til hvilken model, der skal anvendes ved nye kontingentsatser til DOF

4. Introduktion af ny hjemmeside – herunder beslutning om, hvornår den offentliggøres

5. Introduktion af ny campingvogn – herunder plan for, hvornår vi skrotter den gamle

6. Fastlægge mål for 2011

7. Stævnestatus 2011: 1. lange dag den 30. januar – divisionsmatch den 1. maj og DM stafet den 10.

    september

8. Medlemstatus

9. Evt.

     

ad pkt. 1.

Det lykkedes ikke at finde det 5. medlem på generalforsamlingen. Formanden spørger Hanne Kristensen, om hun vil være det 5. medlem.

Anna Trab fortsætter som referent.

Sven Wodschow meddelte, at han ikke ønsker at genopstille ved næste valg/generalforsamling.

 

ad pkt. 2.

Der er modtaget materiale fra Varde kommune om tilskud til ungdomsløbere for 2010. Kassereren er i gang. Børneattest for Henrik Kobberholm er i orden.

Varde kommune vil have oplyst, hvem der har systemnøglerne til klublokalet. Mogens Nielsen sørger for svar.

Brugerudvalget holder møde den 2. februar 2011 (er efterfølgende udsat til den 23.2.2011). Varde kommune har meddelt, at der vil komme en person 1 gang om året for at se lokalerne. Der er p.t. flere aktiviteter i Vrøgum – bl.a. linedance og hiphop

Formanden har været til klubledermøde i Sydkredsen. På mødet blev man enige om, at Sydkredsen udarbejder ens regler til B-løb med hensyn til præmier til ungdomsløberne og startafgifter. Flere klubber har fået midler fra kommunerne til projektet ”Find Vej”. Hele referatet kan læses på Sydkredsens hjemmeside.

På et spørgsmål om klubben kan/vil give studenterrabat var der enighed om, at kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.     

 

ad pkt. 3.

Formanden omdelte de 4 forslag.

Forslag 1 – fast årskontingent på kr. 8000,00 pr. klub – fik flest stemmer. Formanden tager det med til repræsentantskabsmødet i marts.

     

ad pkt. 4.

Palle Cavan viste de fremmødte den nye hjemmeside og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at han gerne vil have forslag til menupunkter.

Vores nuværende hjemmeside lukkes, når den nye fungerer og alt er på plads.

Kassereren ønsker et menupunkt med gældende kontingenter (beløbene stod i WEST-NYT)..

 

ad pkt. 5.

Sven Sørensen gav en orientering og oplyste, at vognen nu står i Ølgod. Sven regner med, at han kan få vognen til syn her (sker den 8.2.). Når vognen er godkendt, sørger Sven for indregistrering – herunder jævne bordplader, hvor der kan tegnes kort samt strøm – 200 V. Det, der kan bruges fra den gamle vogn, bliver genbrugt.

Den gamle vogn skrottes først, når den nye er klar. Deadline: Divisionsmatchen den 1. maj. Sven vil undersøge muligheder for at skrotte den gamle så billigt som muligt.

Den nye vogn kan ses til træningsløb den 5. februar i Vrøgum.

 

ad pkt. 6.

- Vi skal sikre, at vi får en nyttig, aktuel information til medlemmerne i forbindelse med WEST-NYTs farvel

- Vi skal være mindst 30 løbere til hver divisionsmatch

- Vi skal være mindst 130 medlemmer i klubben

- Vi skal have endnu 30 faste poster i skoven i løbet af 2011

- Vi skal have et klubarrangement

- I forbindelse med klubmesterskaberne skal der være efterfølgende hyggeligt samvær

- Der skal arrangeres O-teknisk træning til udvalgte træningsløb i Vrøgum med forskellige emner

- Oprydningen, som Klaus Lønborg og Thorkild Jepsen står for, skal være udført i 2011

- Vi skal finde 1 bestyrelsesmedlem – helst 2 - inden næste generalforsamling.

 

ad pkt. 7.

1. Lang dag i vest:

Er afviklet med 54 deltagere, som fik et godt løb med dejligt vejr. 54 deltagere er lige i underkanten, men det kan gå. Kan måske være i Nyminde om 2 år.

Divisionsmatch den 1. maj:

Erik Skårup har sagt ja til at være banelægger. Sven Wodschow er banekontrol og Rudolf Sørensen, OKE, er overdommer. Foregår i Blåbjerg plantage.

 

ad pkt. 8.

Vi er nu 100 medlemmer.

 

ad pkt. 9.

Monika Kobberholm oplyste, at flere ungdomsløbere ikke kom på kursus og til åbne løb, fordi det går galt med tilmeldingen. Monika spørger, om det er i orden, at ungdomsløberne melder sig til ved Henrik Kobberholm, som så videretilmelder. Der var enighed om, at det er i orden.

Monika spurgte også, om det var i orden, at Henrik melder sig til endnu et trænerkursus. Det er helt og aldeles ganske i orden.

Næste møde: Primo april 2011.  

 

Esbjerg, den 6. februar 2011

Anna Trab

Referent

 

 

Senest opdateret ( Lørdag, 09 April 2011 08:29 )
 

west billeder

94.jpg

Kommende aktiviteter

Torsdag 09 Maj kl.10:00
Kristi Himmelfartsløb - klub Ultra lang
________________________
Onsdag 15 Maj kl.17:30
Træningsløb Tranedal
________________________
Onsdag 22 Maj kl.17:30
Træningsløb Annalund
________________________
Onsdag 29 Maj kl.17:30
Træningsøb sprint Oksbøl
________________________
Onsdag 05 Juni kl.17:30
Træningsløb sprint Esbjerg
________________________

West kalender

Maj 2024
M T O T F L S
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
Juni 2024
M T O T F L S
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Medlemmerne

No images
Copyright © 2024 okwest. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.