okwest

Bestyrelsens beretning 2023 PDF Udskriv Email
  
Torsdag, 15 Februar 2024 20:57

Orienteringsklubben West

Bestyrelsens beretning for 2023.

Bestyrelsen bestod i 2023 af:

Formand: Mogens Nielsen

Kasserer: Eric Lauridsen

Sekretær: Hanne Kristensen

Medlem: Sven Wodschow

Medlem: Peter Gammelvind

I 2023 fik vi lavet en aftale med Borgerforeningen om, at vi kunne disponere over det gamle omklædningsrum som klublokale. Vi har derfor brugt noget tid på at få det til at fungere. I foråret søgte vi Ål fonden om tilskud til nye vinduer. Vi fik bevilget kr. 5000,00 til dette projekt, og da der var afsat et beløb i budgettet for 2023 til istandsættelse af lokalet valgte vi sætte dette i gang. Vi har også fået det lille depotrum lige inden for døren, så vi kan få lidt mere materiel ud af det store rum.

Der har derudover ikke været de store aktiviteter, og bestyrelsen har kun holdt 2 bestyrelsesmøder og et møde med Borgerforeningen, hvor vi også aftalte at lave en lejekontrakt på lokalerne, og et mindre beløb i husleje (vand, El og varme). Denne lejekontrakt er ikke underskrevet endnu.

Arrangementer:

Vi har ikke afholdt arrangementer i 2023, og Esbjerg kunne selv klare deres divisionsmatch i Kærgård.

Sporten:

Vi deltaget stadig i div. matcherne sammen med Ribe og OKE som West/Esbjerg/Ribe. Vi har i 2023 løbet 3 matcher, og det lykkedes holdet at få en 3. plads. Der var 5 deltagende hold.

Der har kun været ganske få tilmeldinger til åbne løb i årets løb.

Træningsløbene er stadig vores hovedaktivitet, og hele nerven i klubben. Det lykkedes at afvikle alle træningsløb, og klubmesterskaberne blev også afviklet, selv om det til tider kniber for Sven at få banelæggere. Der er afholdt 29 træningsløb med 675 deltager, et gennemsnit på 25,0 deltagere pr løb i 2023. I alt har 142 forskellige personer deltaget.

Korttegning:

Der er heller ikke den store gang i korttegningen. Jens er i gang med Vrøgum Øst, men blev sat kraftig tilbage, da skoven valgte et større skovningsarbejde i løbet af året. OKE har revideret Sønderheden til et militært arrangement, og bruger kortet til en Div. match i 2024. Vi har en ledig licens til ocad, så er der nogen der har lyst til at prøve sig i korttegning kan de kontakte Jens.

Driften:

Vi er i skrivende stund 46 aktive og 5 passive i klubben. Det er en lille tilbagegang i forhold til 2022. Der er stadig ingen tilgang af ungdomsløbere. Seniorklubben holder sine sædvanlige møder ca. en gang i mdr.

Vi har i 2023 ikke betalt husleje, da lejekontrakten med Borgerforeningen om husleje, ikke er underskrevet endnu. Årets økonomiske resultat giver et underskud på ca. 10.000,00 kr.

På bestyrelsen vegne:

Mogens Nielsen

 

west billeder

DSC_0028.jpg

Kommende aktiviteter

Onsdag 01 Maj kl.17:30
Træningsløb Vrøgum/klubarrangement
________________________
Torsdag 09 Maj kl.10:00
Kristi Himmelfartsløb - klub Ultra lang
________________________
Onsdag 15 Maj kl.17:30
Træningsløb Tranedal
________________________
Onsdag 22 Maj kl.17:30
Træningsløb Annalund
________________________

West kalender

April 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
Maj 2024
M T O T F L S
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2

Medlemmerne

No images
Copyright © 2024 okwest. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.